Strømstyrke til din virksomhed
Strømstyrke er titlen på et 9 måneders kompetenceudviklingsforløb for kreative iværksættere, der har været i gang i 1-5 år. 

Hvad?
Med strømstyrke løfter du din virksomhed til det næste niveau. Målet er at forbedre dine lederkompetencer og virksomhedens bundlinje gennem træning i strategisk ledelse, innovation, salg, netværk samt branding og kommunikation - og så en masse impulsive overraskelser undervejs. 

Du får viden, inspiration og lederkompetencer 
  • Forløbet giver overblik, innovativ inspiration, kundeforståelse, udviklingsredskaber og oplevelser
  • Et professionelt team af undervisere med teoretisk og praktisk erfaring giver dig indsigt og sparring
  • En coach er din fortrolige back up undervejs
  • Du kan deltage i 12 moduler og 4 netværksarrangementer i løbet af de 9 måneder
  • Du kan frit supplere med valgfag under hele forløbet
  • Du bliver fra start en del af et netværk af kreative iværksættere i Region Syddanmark


Her er dit udbytte
  • Du får redskaber til at skærpe profilen på din forretning og dine produkter
  • Du får værktøjer til at sælge og brande din virksomhed
  • Du udvikler dig selv og får et kick af at være med
  • Du finder interessante mennesker at sparre med, også efter forløbet
  • Du udvider virksomhedens vækstmuligheder gennem netværk og muligheden for professionelle samarbejder
Tresporet vej til vækst
Kompetenceudviklingsforløbet er opdelt i tre spor - netværk, moduler og valgfag

>> Se mere om MEDSTRØM og indholdet af de tre spor

>> Se oversigt over moduler samt forplejning


Hvad koster det at deltage? 
Uddannelsesforløbet er GRATIS. Din betaling er din tid og dit engagement. Du skal registrere dit tidsforbrug på at deltage og indlevere omsætning/budget, overskud før skat, antal medarbejdere, antal samarbejdspartnere (økonomisk forbundne, herunder leverandører) for følgende år 2016, 2017, 2018 og 2019.

Hvordan kommer du på holdet? 
Du skal ansøge om optagelse senest den 21. august (holdet lukker ved max. 22 deltagere). Forløbet starter den 4. september.
Find et ansøgningsskema på www.medstrøm.dk/stroemstyrke eller via nedenstående link:

>> Hent et ansøgningsskema

V
il du vide mere?
Er du blevet interesseret og eventuelt har yderligere spørgsmål til forløbet, ansøgningsskemaet eller udvælgelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte erhvervskonsulent i Tønder Erhvervsråd, Jesper Monsrud, jem@toender.dk, tlf. 20 55 01 73.