Giv din virksomhed et digitaliseringsløft med Væksthus Syddanmark
De fleste virksomheder ved det. Digitalisering foregår lige nu i højt tempo og på tværs af brancher. Men det kan være vanskeligt at danne sig det fulde overblik over, hvilke digitale muligheder der er, hvilke der er relevante for ens virksomhed, og hvordan man prioriterer dem.

Derfor tilbyder Væksthus Syddanmark lige nu workshopforløbet Digitaliseringsløft, der er en oplagt mulighed for at få besvaret disse spørgsmål og aktiveret virksomhedens digitale vækstpotentiale. Forløbet foregår over tre dage i efteråret 2017 og omfatter: 
  • forståelse for de digitale megatrends og deres muligheder
  • digital SWOT, strategi og handlingsplan for din virksomhed
  • prioritering af relevante digitaliseringsinitiativer
  • individuel sparring
  • erfaringsudveksling med andre virksomhedsledere.

Workshopforløbets opbygning
Forløbet tager udgangspunkt i 3 x 1 dags workshops og individuelle opfølgningsmøder. Hver workshop-dag består af en inspirationsdel om formiddagen, hvor digitale eksperter klæder dig på inden for digitalisering.
Om eftermiddagen arbejder du med dagens temaer relateret til din egen virksomhed. 
Hver dag sluttes af med et overblik over digitale quickwins i forhold til dagens temaer. 

Du kan deltage på et hold i enten Vejle eller København. 

>> Få mere information om workshopforløbet og programmet for dagene