Tønder Netstudier er et nyt fjernstudiemiljø på Campus Tønder.

Der stilles stadig større krav til uddannelse både for at komme ind på arbejdsmarkedet og for at fastholde sit job. Med et fjernstudie får den studerende desuden digitale kompetencer, der er efterspurgte hos det moderne erhvervsliv.

Tønder Netstudier er etableret for at motivere og støtte op omkring opkvalificering, efteruddannelse samt at bakke op om gennemførsel af en videregående og netbaseret uddannelse. Uddannelse er med til at skabe vækst og fremdrift på arbejdsmarkedet.

Vores formål er at give vejledning og tilbyde et indbydende miljø, hvor studerende kan mødes i studiegrupper for at sparre med hinanden på tværs af uddannelser. Med en placering på Campus Tønder i VUC Syds område er der adgang til gruppezoner med moderne teknisk udstyr, oplægsrum med storskærm og stillezoner med mulighed for fordybelse. 

Mulighederne for et fjernstudie er uendelige. Alle videregående og efteruddannelser har mulighed for at udbyde uddannelser hos Tønder Netstudier. På vores hjemmeside toendernetstudier.dk er der links til nogle af de uddannelsesinstitutioner, der tilbyder fjernundervisning. Har man gode engelskfærdigheder er det endvidere muligt at studere på Harvard, The open University, Yale, Cambridge m.m. via et fjernstudie.
I vedhæftede folder har vi identificeret nogle af de studier, der kan være relevante for jobs i det moderne erhvervsliv.

Vil du vide mere, så kontakt projektleder Mikkel Carlsen på 20 87 29 03 eller info@toendernetstudier.dk