Bag om Brexit mødet

Tønder Erhvervsråd er sammen med Haderslev Erhvervsråd, Erhvervshus Sydjylland og Sønderjysk Landboforening(SLF) initiativtager til et fælles møde om de mulige konsekvenser af Brexit. Mødet afholdes den 27. februar kl. 19

Samarbejdspartnerne har inviteret den erfarne London-korrespondent Bjarne Nørum, til at give sit billede af de mulige konsekvenser af Brexit, og hvad vi kan forvente os af Briterne i fremtiden. Bjarne Nørum har været London-korrespondent de sidste 12 år, og har fulgt Briternes vej frem til Brexit og hele deres anstrengte forhold til Europa.

- Vi har i mange erhverv, såvel i landbruget, følgeindustrien og  danske erhverv generelt,  stor samhandel med Storbritannien.  Det kan få betydelige konsekvenser for os, hvis vi får en hård Brexit og vi kommer ind på en skæv kurs i vores fremtidige samarbejde med briterne, udtaler formanden for Haderslev Erhvervsråd og bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Landboforening, Johan Schmidt, og fortsætter:
 
- Vi har derfor fundet det særlig relevant at få belyst forholdene omkring Brexit og hvad vi kan forvente os af briterne i fremtiden. Vi ser frem til at høre Bjarne Nørums analyse af situationen.  Min forventning er, at det kan være med til at forberede os på den fremtid, vi skal til at vænne os til efter 29. marts, som er den officielle Brexit-dato.

Alle interesserede er velkomne til mødet, hvor Bjarne Nørum efter et oplæg på en times tid, er klar til at svare på spørgsmål om Brexit, og hvad vi kan forvente os af det fremtidige samarbejde med briterne. Samme aften vil formanden for Erhvervshus Sydjylland, borgmester Henrik Frandsen give en kort præsentation af det nye Erhvervshus Sydjylland på Billundvej 3 i Vojens.

>> Se mere om aftenens program og tilmeld dig