carstenborg1

Tønder Erhvervsråd ansætter lokal ildsjæl til opgradering af eksportindsatsen 


Eksport er et af fokusområderne, når det gælder om at skabe vækst og arbejdspladser. For at kunne yde en ekstra indsats inden for området, skal der flere hænder til, og de er nu fundet: Carsten Borg, tidligere leder af Borg Beton tiltræder snarest stillingen som Eksportkonsulent i Tønder Erhvervsråd, hvor Christiane Plischke også fremover står i spidsen for eksportaktiviteterne og grænseoverskridende samarbejde. 
Fra erhvervsdirektør Mikkel Johansen lyder det, at man er rigtig glad for at have fundet den rigtige mand til stillingen: "Med Carsten har vi fundet en ildsjæl, der har et bredt spektrum af erfaringer med i bagagen, der supplerer vores viden på bedste vis. Vi glæder os over, at Carsten har takket ja til vores tilbud, og at Christiane og Cartsen kan give eksportindsatsen et ekstra skub."

Eksporten i centrum
Tønder Erhvervsråd arbejder med højtryk på det nye eksportcenter som etableres i Digegrevens pakhus i Allégade. Aktiviteterne bliver igangsat løbende, og der regnes med en officiel åbning i foråret.