Tønder Erhvervsråd afholdte i går i samarbejde med det dansk-tyske projekt Fit4Jobs@WaddenC et matchmaking event, hvor virksomheder med interesse i at finde nye kunder, nye leverandører eller samarbejdspartnere i Nordtyskland kunne deltage. Der var stor interesse i og spørgelyst ved matchmaking mødet, hvor 30 virksomheder og interessenter fra hele Regionen deltog.

Coronakrisen har udfordret vores adkomst til kunder og leverandører – især dem, der geografisk er placeret længere væk. Onsdag afholdte Tønder Erhvervsråd sammen med projektet Fit4Jobs@WaddenC og en række andre erhvervsfremmeorganisationer et online-møde om at øge opmærksomheden for syddanske virksomheders mulighed for eksport, salg og samhandel med nordtyske virksomheder.

- Mødet er tænkt som et kickoff på et effektivt, fokuseret og meget resultatorienteret forløb, hvor virksomhederne med det samme får viden og afklaring. De får en generel introduktion til markedet og samhandel med tyske virksomheder, og de bliver præsenteret for de erhvervsfremmeaktører, der kan hjælpe dem og virksomheden videre, udtaler Carsten Borg, erhvervskonsulent i Tønder Erhvervsråd.
 
 - Vi har allerede fået positiv respons på mødet, og der er flere virksomheder, der har noget konkret at gå videre med, lyder det slutteligt fra Carsten Borg. 

Virksomheder bliver matchet med nordtyske virksomheder
Der er store fordele ved matchmaking i forretningssammenhæng. Virksomhederne bliver matchet med nordtyske virksomheder udfra eget behov, således virksomheden kun bliver matchet med relevante samarbejdspartnere. 


- Matchmaking Nordtyskland handler om at få danske og tyske virksomheder til at mødes og skabe forretning, hurtigt og resultatorienteret, udtaler Jan Jasper Diers, projektleder i Fit4Jobs@WaddenC.

Det gratis forløb varetages af Tønder Erhvervsråd og Fit4Jobs@WaddenC, som er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den europæiske Fond for Regionaludvikling. I forløbet samarbejdes der med de syd - og sønderjyske samt nordtyske erhvervskontorer.

Vil du med til næste matchmaking event, eller vil du bare gerne høre mere om konceptet, kan du kontakte Carsten Borg på 61 19 95 08 eller carbor@toender.dk