Det er nu blevet meget nemmere for både unge og virksomheder i Tønder Kommune at finde hinanden. Tønder Erhvervsråd har i samarbejde med Ungeudvalget lanceret en online portal: Ungijob.dk, for både virksomheder der tilbyder, og unge der søger, fritidsjob, lære- og elevpladser i kommunen.

Facebook cover Ung i job 070920 JG K1


Hvad er ungijob.dk?
Ungijob.dk er en simpel online registreringsdatabase, hvor de unge finder både fritidsjobs og elev- eller lærepladser i hele Tønder Kommune indenfor flere forskellige brancher. Hvad enten det er deres første fritidsjob eller et job som led i en uddannelse, så vil vi sørge for, at de kan finde det på Ungijob.dk. Siden giver et overblik over de stillinger, der er i kommunen, og forhåbentlig giver det de unge en chance for at få en god start på arbejdsmarkedet.

Hvordan fungerer den?
Det er helt enkelt. Virksomheder lægger deres stillingsopslag op på siden, hvor de skriver, om de søger en fritidsjobber, elev eller lærling. På samme måde opretter de unge sig. Begge parter får en oversigt over pladser og søgende i Tønder Kommune.

>> Tilmeld din virksomhed til portalen og find din næste piccoline, fejedreng, elev eller lærling 

Hjælp os med at sprede budskabet
Vil I hjælpe os med at sprede ordet om ungijob.dk? Er I interesseret, har vi lavet både plakater til at hænge op og postkort til at dele ud til de unge. Dem kan I hente hos Tønder Erhvervsråd, Vestergade 9, 6270 Tønder eller ved at kontakte erhvervskonsulent Amit Mozumdar på telefon 20 31 39 77 eller mail: ammo6@toender.dk. Desuden er I velkomne til at følge "Ung i job" på Facebook

Har I nogle spørgsmål om ungijob.dk, så ring eller skriv til Amit Mozumdar.

Interesseret?

Kontakt Amit for en god snak og nærmere information
Amit Mozumdar
20 31 39 77